Lokal SEO blog

Bliv stærkere i dit lokalområde med lokal søgeoptimering

Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn

December 2019, af AdFIT

Hvis du har en virksomhed som primært gør forretninger i din virksomheds lokalområde, bør du have et ekstra stort fokus på lokal søgeoptimering (herefter benævnt ’lokal SEO’). Lokal SEO er søgeoptimering med særligt fokus på nærområdet. Op imod 50 % af alle søgninger i dag sker nemlig med henblik på noget lokalt – et tal der forventes at stige i fremtiden.

Der findes mange måder at gøre din virksomhed mere synlig på i forhold til dit nærmiljø, og derfor er det vigtigt, at du finder ud af hvilken måde, der er bedst for din virksomhed. Virksomheder som opererer lokalt, bør tilpasse deres strategi, så de opnår mest mulig eksponering i deres nærområde.

 

Få en konkurrencemæssig fordel

Ingen kender dit lokale marked som dine konkurrenter, og søger du en konkurrencemæssig fordel, er lokal SEO et godt sted at starte. En god lokal SEO-strategi tager tid at udforme, men selv inden strategien er færdigudformet, kan der relativt hurtigt opnås synlige resultater:

1. Først og fremmest er det vigtigt at få din virksomhed noteret i diverse indeks såsom Google My Business, Bing, Facebook, De Gule Sider, 118.dk, Yelp, osv., hvis dette ikke allerede er gjort. Hos nogle tjenester sker denne notering automatisk, hos andre skal du selv aktivt ind og gøre det. Det er en god ide at være særligt opmærksom på at ens noteringer er korrekte så både dine kontaktoplysninger og kategoriseringer passer, så potentielle kunder kan finde dig.

Lokal SEO - Google My Business -v2

Eksempel på registrering hos Google My Business

2. Du bør ligeledes have en god beskrivelse af dine produkter og/eller services i dine meta description tags, så kunderne ikke er i tvivl om, hvad det er du tilbyder (eventuelt indeholdende noget lokalt), og/eller, hvis du har et slogan eller en catchy tagline, så fremhæv det. Nogle kunder vil muligvis kunne genkende det, og andre vil ubevidst skrive sig det bag øret.

Lokal SEO - Meta description tag -v2

Eksempel på et meta description tag

3. Akkurat ligesom et slogan eller en tagline er fængende, kan gode billeder gøre en forskel. Sørg for at uploade nogle kvalitetsbilleder de steder det er muligt, så potentielle kunder bliver opmærksomme på din eksistens. Gode billeder kan gøre en forskel og være afgørende for, at netop du bliver kontaktet.

Foruden de hurtigt opnåelige resultater netop beskrevet, bør du arbejde på de mere langsigtede lokale SEO-forbedringer. Her anbefales det at bruger tid på at opbygge en social profil, hvor du har mulighed for at kommunikere med potentielle kunder i dit lokalområde. Her bør du stræbe efter at opbygge et forum med følgere, som du kan engagere og dele nyttige tips med. Dette forum giver dig også mulighed for at besvare spørgsmål, som dine følgere eventuelt måtte have. Twitter og Facebook er gode medier at benytte i denne sammenhæng, men også Instagram er stigende i popularitet. Hvis du har mulighed for at producere nogle videoer, kan dette virke fængende, ligesom email marketing og endda SMS-beskeder med loyalitetsprogrammer, rabatordninger og service/produkt nyheder kan virke engagerende.

Dette er en løbende proces, som du anbefales at sætte tid af til, selvom du måtte have travlt med den daglige drift. Det er nemlig et rigtig godt sted at skabe nye kunderelationer og vedligeholde eksisterende, og du får samtidig mulighed for at vise dit engagement og drive, for det arbejde du udfører. Derudover bør du også overveje, hvad det er der gør netop din virksomhed speciel i forhold til nærområdet og så fremhæve det i markedsføringen af din forretning.

Anmeldelser af din virksomhed

Du har sikkert prøvet det flere gange. Du har haft en tilfreds kunde og vil gerne dele denne oplevelse med andre. Det har du mulighed for ved at lade dine kunder efterlade en anmeldelse af din virksomhed på Google eller på et anmeldelsessite såsom Trustpilot. Her har kunderne mulighed for at efterlade deres indtryk af den interaktion, som de har haft med dig. Hvis du yder en god service overfor dine kunder, vil du typisk også blive belønnet for det i form af mere trafik på din hjemmeside, og det kan i sidste ende påvirke din SEO-ranking positivt. Hvis du modtager dårlige anmeldelser, kan det have den modsatte effekt, hvilket i så fald efterlader noget at arbejde med.

Benyt gode keywords!

Ligesom gode anmeldelser kan påvirke din lokale SEO-ranking positivt, kan brug af gode keywords også have en positiv indflydelse. Benyt for eksempel keywords som indeholder din geografiske placering. Hvis du har en tømrerforretning i Hvidovre, er det en god idé at inkludere ordet ’Hvidovre’ i dine keywords. Dette giver dig langt større mulighed for at blive fundet, når brugeren efterspørger en tømrer i Hvidovre.

 

Konklusion:

Søgemaskineoptimering tager tid og er en kontinuerlig proces, som konstant kræver din opmærksomhed. Dette gælder også lokal søgeoptimering. Du kan ved at følge ovenstående tre råd i afsnittet ’Få en konkurrencemæssig fordel’ opnå hurtige forbedringer, som vil give dig resultater, men den virkelige indsats består i den løbende kommunikation, som du har med dine kunder. Hvis du opbygger et godt forhold til dine kunder, vil dine kunder sprede budskabet om dig i form af flere links og mere trafik til din hjemmeside, og dette vil booste din lokale SEO-ranking positivt.

 

Kilde:

https://moz.com/learn/seo/local-seo-content-planning

Bliv kontaktet

Close Menu

Er du interesseret i gratis tips med mere?

Få tilsendt vores nyhedsbrev!